|
Generelt |
Nærværende ”Generelle Turneringsbetingelser” udgør – sammen med turneringsbetingelserne for de enkelte turneringer – det umiddelbare bestemmelsesgrundlag for klubturneringer (dvs. turneringer, der arrangeres af turneringsudvalget) i Værebro Golfklub. Spillet afvikles desuden efter de af R&A Rules Limited udgivne regler samt de til enhver tid gældende Lokale Regler.
Andre udvalg eller grupperinger (begynderudvalg, juniorudvalg, dame-dag, herredag m.fl.) opfordres til i størst muligt omfang at anvende de ”Generelle Turneringsbetingelser” i forbindelse med egne turneringer.
|
|
Deltagere |
Aktive medlemmer i Værebro Golfklub kan deltage i klubturneringer, dog ikke medlemmer, der er i kontingentrestance. Der kan i de enkelte turneringers betingelser fastsættes deltagerbegrænsning, hvad angår spillernes køn, alder eller handicap. I klubmesterskaber er der ingen aldersbegrænsning, men det forudsættes, at man har Værebro Golfklub som hjemmeklub.
Hverdagsmedlemmer, der deltager i turneringer på lørdage, søndage eller helligdage, skal betale greenfee (med gæsterabat). Der betales dog ikke greenfee i f.m. deltagelse i klubmesterskaber. |
|
Handicapregulering under turneringen |
I en handicap-turnering, der spilles over flere runder, foretages ikke handicap-regulering mellem de enkelte runder. Spillerens handicap i den første runde anvendes i alle turneringens runder.
|
|
Persontransporterende køretøjer |
Spillere, der ikke har klubbens særlige tilladelse til at anvende person-transporterende køretøjer, må ikke lade sig transportere af sådanne køretøjer under deltagelsen i klubturneringer. Overtrædelse medfører diskvalifikation. |
|
Anvendelse af mobiltelefoner m.v. |
Mobiltelefon, minicomputer eller lignende elektronisk udstyr må ikke være til gene under spillet. Overtrædelse heraf kan - efter indberetning - medføre disciplinær straf, herunder karantæne i fremtidige klubturneringer. Hvis en spiller under en runde gentagne gange overtræder forbuddet og med sin adfærd bevidst generer andre spillere, kan spilleren diskvalificeres i den pågældende turnering for et alvorligt brud på etiketten, jf. golfregel 33-7.
|
|
Lukning af 1. teested/ banen |
Ved enkeltstartsturneringer lukkes 1. teested ca. 30 minutter før 1. start og ca. 15 minutter efter sidste start. Perioderne for lukning kan udvides i særlige turneringer, f.eks. DGU-turneringer, klubmesterskaber mv. |
|
Turneringsledere |
Der udpeges en ansvarlig turneringsleder samt en eller flere assisterende turneringsledere til de enkelte klubturneringer.
|
|
Turneringsfee |
Turneringsfee er kr. 50,- pr. spiller, som skal være betalt til turneringsledelsen før start. Beløbets størrelse kan i ganske særlige tilfælde afvige herfra, hvilket i så fald vil fremgå af turneringsbetingelserne. Turnringsfee tilfalder normalt klubben, med fradrag for indkøbte præmier m.m. |
|
Turneringsbetingelserne |
De enkelte turneringers betingelser fastlægges i overvejende grad af turneringsudvalget forud for sæsonstarten. De ansvarlige turneringsledere kan dog i sæsonens løb tilpasse betingelserne efter behov, såfremt tilpasningerne er i overensstemmelse med de ”Generelle Turneringsbetingelser”.
De ”Generelle Turneringsbetingelser” er gældende i forhold, der ikke er dækket af de specifikke turneringsbetingelser.
|
|
Turneringsrækker |
Klubbens vejledende turneringsrækker:
Handicap Damer Handicap Herrer
A-rækken 0,0 – 21,9 0,0 – 14,9
B-rækken 22,0 – 27,9 15,0 – 24,9
C-rækken 28,0 – 36,0 25,0 – 36,0
D-rækken 37,0 – 54,0 37,0 – 54,0
Spillerens handicap på tidspunktet for startlistens udarbejdelse er bestemmende for, hvilken turneringsrække, der deltages i. |
|
Tilmelding og startliste |
Turneringsbetingelser og tilmeldingsliste frigives senest 3 uger før tur-neringen. Tilmeldingsfristen er normalt ugedagen kl. 12.00 før turne-ringen. Startliste bekendtgøres snarest muligt herefter, dog senest 3 dage før turneringsdagen. Såfremt der herefter modtages afbud, indsættes om muligt spillere fra reserveliste.
|
|
For få tilmeldte |
Flere turneringsrækker kan slås sammen, hvis den ansvarlige turnerings-leder skønner, at der ikke er tilmeldt tilstrækkeligt antal spillere til at afvikle rækkerne enkeltvis. Såfremt den ansvarlige turneringsleder skønner, at der er for få deltagere til en sportslig forsvalig gennemførelse af en turnering, kan han/hun vælge at aflyse turneringen. Dette meddeles ved opslag på samme tid og sted, som startlisten skulle have været offentliggjort. Evt. forudbetalt turneringsfee betales tilbage. |
|
Efteranmeldte |
I andre klubturneringer end klubmesterskaber kan ansvarlig turnerings-leder afgøre om spillere, der tilmelder sig efter tilmeldingsfristens udløb, kan indplaceres på startlisten.
|
|
Afbud |
Afbud skal meddeles til den ansvarlige turneringsleder. Spillerne må ikke strege sig på den ophængte startliste. Ved afbud efter tilmeldings-fristens udløb hæfter den pågældende spiller for turneringsfee. |
|
Aflysning
|
Såfremt en turnering helt må aflyses f.eks. p.g.a. tåge, banens tilstand m.v., tilbagebetales erlagt turneringsfee. Hvis turneringsfee er inklusiv et beløb til f.eks. bespisning el. lign., tilbagebetales dette beløb ikke, såfremt det er umuligt at aflyse spise-arrangementet. |
|
Mødetid |
Spilleren skal afhente scorekort senest 20 minutter før start (ved gunstart 30 minutter) og møde på teestedet 5 minutter før det på startlisten anførte starttidspunkt. En spiller, der ikke er parat til at starte på starttidspunktet, skal diskvalificeres. Spilleren hæfter for turneringsfee. |
|
Udeblivelse |
Udeblivelse fra en turnering medfører diskvalifikation jf. golfregel 6-3, samt karantæne fra efterfølgende 2 klubturneringer i sommersæsonen. Spilleren hæfter for turneringsfee.
|
|
Afbrydelse/genoptagelse af turnering |
Den ansvarlige turneringsleder kan afbryde spillet f.eks. p.g.a. tåge, banens tilstand m.v. Dette meddeles spillerne ved gentagen signalering med et kompressorhorn (2 lange, derefter 2 korte etc.). Spillerne afbryder hhv. genoptager spillet jf. golfregel 6-8.b. |
|
Spilletid |
Maksimal spilletid er angivet på scorekortet. I visse turneringer kan særligt tidsskema være gældende.
|
|
Stableford-point på scorekort |
Forinden scorekort afleveres, skal spilleren, såvel i Stableford turneringer som i netto- og brutto-slagspilsturneringer, påføre scorekortet de opnåede Stableford point for hvert hul samt det samlede Stableford resultat. |
|
Placeringer |
I tilfælde af lige resultat afgøres placeringen således:
HULSPIL: Sudden Death Play Off.
SLAGSPIL (scratch): Jf. de opstillede specifikke turneringspropositioner.
SLAGSPIL (handicap): Laveste nettoscore på sidste 36/18/9/6/3/1 huller. Hvis stadig lige, foretages lodtrækning. Nettoscoren beregnes med én decimal med normal afrunding.
STABLEFORD: Højeste antal Stableford point på sidste 18/9/6/3/1 huller. Hvis stadig lige foretages lodtrækning.
Ved samtidig start på flere huller (gunstart) anses hullerne 10-18 (13-18/16-18/18) for at være de sidste 9 (6/3/1) huller.
|
|
Omspil |
Omspil er at betragte som en ny runde. De implicerede spillere får derfor ”spillehandicap” som i runden forud. Hvis omspillet spilles over færre end 18 huller, gives en tilsvarende brøkdel af ”spillehandicap”, f.eks. 1/6 ved omspil over 3 huller (=>0,5 forhøjes til nærmeste hele tal). |
|
Præmier |
Der uddeles normalt en præmie pr. 8 deltagende spillere. Præmiernes størrelse fastsættes jf. vejledende regler i DGU’s ”Håndbog for Turneringsledere”.
For at kunne modtage en præmie, skal man være fysisk til stede i klubben ved præmieoverrækkelsen, eller have aftalt med en anden, som så skal være fysisk tilstede ved præmieoverrækkelsen.
I modsat fald gives præmien videre til den næste i præmierækken.
|
|
Banerekord |
Der kan kun sættes banerekord i de turneringer, der jf. klubbens turneringskalender eller på anden måde er godkendt af klubben. Desuden skal turneringen spilles efter slagspilsreglerne, som en normal runde fra ordinære teesteder til ordinære greens og uden anvendelse af lejeforbedring. Der kan sættes fem forskellige banerekorder: Herrer professionelle (hvidt teested), damer professionelle (rødt teested), herrer amatører (hvidt teested), herrer amatører (gult teested) og damer amatører (rødt teested). Banerekord anerkendes ikke, hvis spilleren har pådraget sig diskvalifikationsstraf i forbindelse med den pågældende runde. |
|
Nærmest flaget |
I turneringer, hvor der konkurreres om ”nærmest flaget”, er det et krav, at bolden skal ligge på green. Der måles fra hulkant til det punkt på bolden, som er nærmest hullet. Afstanden måles langs jordoverfladen, uanset boldens leje.
|
|
Hole-in-One |
Anerkendelse af Hole-in-One kræver:
- at slaget finder sted under normalt spil af en runde, som dog ikke behøver at fuldføres.
- at der spilles med en medspiller eller markør, eller at slaget overværes af et vidne
- at slaget er det første slag på hullet
- at slaget er slået fra et af de ordinære teesteder til den ordinære green
- at der afleveres korrekt udfyldt scorekort for runden (eller den spillede del af runden), herunder underskrift af spiller og markør eller påtegnet af vidne. |